Vinen
Domaine de Chantemerle Fourchaume Premier Cru 2024 er en klassisk Chablis fremstillet på 100 % Chardonnay fra den anerkendte Premier Cru-mark Fourchaume – et af områdets mest eftertragtede terroirs. Vinmarkernes kalkholdige Kimmeridge-jord giver vinen dens karakteristiske mineralitet, elegance og spændstige friskhed.
Årgang 2024 byder på en levende og præcis stil med aromaer af citron, lime, grønne æbler og hvide blomster, suppleret af noter af våde sten, østersskal og et strejf af havsalt. Smagen er rank og koncentreret med en sprød syre, flot balance og en lang, mineralsk afslutning.
Vinen er en oplagt ledsager til østers, skaldyr, grillet fisk, sushi, lyst fjerkræ eller cremede gedeoste. Den kan nydes ung for sin friske energi, men har samtidig et lagringspotentiale på 5–10 år, hvor den vil udvikle større kompleksitet og dybde.
Foruchaume regnes som en af de mest prestigefyldte Premier Cru-marker i Chablis og bliver ofte omtalt som den Premier Cru, der kommer tættest på Grand Cru-stilen.
Vinhuset
Domaine de Chantemerle er et familieejet vinhus beliggende i La Chapelle-Vaupelteigne lige nord for byen Chablis. Familien Boudin har i flere generationer dyrket vin og er kendt for deres rene frugt, elegante mineralitet og høje kvalitet.
I dag driver familien omkring 20 hektar vinmarker og har vine i 3 appellationer (Petit Chablis, Chablis og Premier Cru).
Produktinformation
Vintype: Hvidvin
Dyrkningsmetode: Traditionel
Land: Frankrig
Distrikt: Chablis
Druesorter: Chardonnay (100%)
Alkohol: 12,5%
Fyldighed: Middelfyldig
Tørhedsgrad: Tør
Lukkemetode: Korkprop
Årgang: 2024
Opbevaring: 7-10 år ved 12°
Servering: 8° - 10°
Flaskestørrelse: Helflaske, 75 cl.
